Jeg havde lyst til boller den ene dag, men jeg ville gerne have, at de mættede lidt mere, end normale boller gør. Jeg havde set min veninde Sabrina@sabrinaegeberg dele en opskrift på sin Instagram, hvor hun kom hytteost i bollerne. Dem måtte jeg prøve!
Bare rolig, de tager IKKE lang tid at lave. 80 min. af tiden går til hævningen, og 12-15 min til bagning!
Jeg lavede en stor portion, da jeg havde noget hytteost, der skulle bruges, så jeg lavede samtidig mine chokolade-boller
Chokolade-boller også.
De er super nemme at lave, selvom de skal hæve en god del. Det meste af forberedelsestiden er faktisk bare hævningen – ellers tager de kun omkring 5 minutter at smække dejen sammen. Og hævetiden er altså det, der gør dem ekstra luftige og lækre! Så væbn dig med lidt tålmodighed og nyd resultatet bagefter.
Opskriften giver ca. 9 boller og indeholder i alt 500 g. økologisk spinat. Jeg synes altså, det er en ret lækker måde at få lidt ekstra grønt ind i hverdagen, selvom jeg nu elsker grøntsager i forvejen. Spinat og ost passer virkelig godt sammen, og osten gør samtidig bollerne dejligt saftige.
Spinat indeholder mange vitaminer og mineraler, blandt andet A-vitamin, C-vitamin, K-vitamin, folat og jern. Selvom bagning reducerer indholdet af nogle vitaminer, er spinat stadig en nem måde at få lidt ekstra grønt ind i kosten.
Bollerne smager skønt, som de er, med lidt smør, ost eller en skive pålæg som fx gravad laks, og de er også perfekte i madpakken eller som et mættende mellemmåltid.
Sådan gør du
9 portioner · følg trinene i rækkefølge
Kom lunkent vand i en skål og smuldr gæren i – rør rundt til gæren er opløst i vandet.
Tilsæt hytteost (du behøver ikke blende det), sukker, salt og olie og blandt det sammen med en ske.
Pisk mel i lidt af gangen, indtil den føles godt mættet men stadig klistret.
ps.Jeg brugte 420 g. hvedemel, men du kan sagtens bruge op til 500 g. uden at de bliver tørre.Lad dejen stå at hæve en times tid, med et viskestykke over.
Mens dejen hæver, kan du optø spinaten i en si/sigte.
ps.Lad lidt lunkent vand løbe over spinaten, indtil klumperne er opløst. Skyld det med koldt vand, og vrid væsken fra spinaten i et 100% bomuldsviskestykke.Når bollerne har hævet en time, kan du vende spinat og den revede mozzarella i dejen.
Fordel dejen til ca. 9 boller på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i 20 min.
ps.Brug evt. to skeer dyppet i lidt koldt vand, til at fordele dejen, da den kan være ret klistret og nemt sidder fast i de varme hænder.Tænd ovnen på 225°C varmluft mens de efterhæver, og bag dem i ovnen i ca. 12-15 min.
Tag dem ud af ovnen, og lad dem hvile i ca. 15 min. inden de nydes med lidt smør, philadelphia eller bare som de er!
ps.Du kan lave en dobbeltportion af dejen, og ligesom jeg gør, lave en portion af mine chokolade-boller
Chokolade-boller samtidigt! Eller prøve den lidt sødere version protein-chokoladeboller
Protein-chokoladeboller med protein pulver i.












