Julie Bahnsenkøkken & krop
Opskrifter FrokostSyltede rødbeder
FrokostHele året

Syltede rødbeder

Giv dine måltider et smagfuldt og farverigt pift med disse nemme, hjemmelavede syltede rødbeder! Et perfekt tilbehør, der tilføjer masser af smag til fx din leverpostej eller andet godt.

jbJulie21. juli 20261 min læsning
Bliv den første til at bedømme denne opskrift
Syltede rødbeder
Gå til opskrift →
Forb.
10 min
Tilb.
25 min
I alt
35 min
Sværhed
Nem

Jeg købte egentligt sjældent syltede rødbeder, men efter jeg begyndte at lave min egen leverpostej, synes jeg at de syltede rødbeder fulgte med. Plus man ved hvad der er i, og så smager hjemmelavet bare altid lige dét bedre. Og så er det super nemt at lave - lagen består af vand, lagereddike og sukker – og resten er bare tid og nogle enkelte peberkorn for smag.

De hjemmesyltede smager markant friskere end de købte, og de har mere bid, fordi jeg selv bestemmer, hvor længe rødbederne damper. Jeg tager dem fra, mens de stadig har lidt modstand.

Og ja, der er sukker i lagen, også i den hjemmelavede. Men en portion her er tilbehør – nogle få skiver til en rugbrødsmad – og den lander på ca. 65 kcal. Det er næsten obligatorisk til en leverpostejsmad. Og bare fordi der er sukker i, er det jo ikke "farligt at spise" - sukker er jo ikke noget man skal undgå. Det hele handler om de rette mængder.

Julies note

De bliver kun bedre af at stå. Jeg venter gerne et par dage, hvis jeg kan, og de smager stadig godt efter flere uger, så længe lagen dækker rødbederne helt.

Sådan gør du

24 portioner · følg trinene i rækkefølge

  1. Skræl rødbedderne, skyl dem grundigt og skær dem i ønskede tykkelse af skiver.

  2. Sæt dampindsats i gryden, tilsæt salt og fyld op med vand til under dampindsatset. Tilsæt rødbedderne og lad dem dampe i ca. 25 min. eller indtil ønskede "hårdhed" er opnået.

    ps.Jeg kan godt lide at rødbedderne har lidt bid i sig, så jeg tester med en gaffel for dette undervejs.
  3. Mens de damper, kan du forberede sylteglaset ved at skolde det, og forberede den sidste del.

    ps.Husk altid at hælde varmt vand fra hanen i, inden du hælder kogende vand i glasset. Så undgår du at det sprækker eller springer.
  4. Den sidste del der skal forberedes mens rødbedderne damper, er selve sylten. Put vand, lagereddike og sukker i kasserollen, og kog det op.

  5. Hæld vandet fra sylteglasset, og kom rødbedder i glasset. Tilsæt ca. 15 peberkorn, og hæld sylten i, så det dækker rødbedderne.

  6. Lad det køle helt af, inden det sættes på køl!

    ps.De kan sagtens nydes dagen efter, men de smager bedre jo længere tid de får lov at stå. Servér dem evt. til en rugsbrødsmad med min opskrift Hjemmelavet leverpostej (på kyllingelever) smurt på.
Tags:

Måske også relevant for dig

Kommentarer · 0

Har du prøvet det? Del gerne dine tanker og tips.

Vær med på rejsen

Få besked, når der er noget nyt

Nye opskrifter og lærerige artikler direkte i indbakken. Ingen spam – kun det, der er værd at læse.

Eller følg med her