Den her opskrift er hurtigt blevet en fast del af min rotation. Den er fyldt med smag, kartofler er altid et hit, og hakket svinekød er en budgetvenlig proteinkilde. Resultatet er et måltid, der mætter virkelig godt og er nemt at lave – perfekt til både hverdage og meal prep.
Jeg bruger altid økologiske kartofler, så jeg kan spise skrællen med god samvittighed. Det er nemlig i og lige under skrællen, at kartoflen indeholder flest kostfibre og en stor del af sine vitaminer og mineraler, blandt andet kalium og C-vitamin. Bruger du ikke økologiske kartofler, vil jeg anbefale at skrælle dem.
Opskriften faldt jeg over på Instagram, men jeg har tilpasset den til min egen smag og gjort den lidt mere kalorielet uden at gå på kompromis med smagen. Den er blevet en favorit herhjemme, og jeg håber, den også bliver det hos dig! Prøv den endelig, og fortæl gerne i kommentarfeltet, hvad du synes.
Vil du lave små spyd – for eksempel til madpakken, som en snack til børnene eller bare fordi du foretrækker dem sådan – så vælg små kartofler. Jo mindre kartoflerne er, jo mindre bliver spydene, og omvendt.
Server dem eventuelt med min thousand island dressing (på skyr), som passer virkelig godt til.
Sådan gør du
6 portioner · følg trinene i rækkefølge
Tænd ovnen på varmluft på 200℃.
Bland hakket svinekød (eller andet hakket kød du ønsker at bruge) i en skål med salt og peber, og pisk det let sejt med et piskeris.
ps.Undgå at piske for meget, da det kan blive gummi-agtigt, hvis det piskes for meget!Hak løg og ½ peberfrugt fint (evt. brug en minihakker), og tilføj til farsen, sammen med oregano, løgpulver, paprika og chilipulver. Mix igen med piskeris.
ps.Den sidste ½ peberfrugt skæres i større stykker, og bruges som fyld på spydene.Skyld kartofler og rens dem grundigt, og skær dem i skiver på ca. 1 cm.
ps.Det antal kartofler du bruger, vil give det antal spyd, og vil variere i størrelse alt efter størrelsen på kartoflen.Sæt skiftevis 1 skive kartoffel, og noget fars på spydet. Tilføj en skive peberfrugt, når du lige har lyst, på spydende.
Når spydende er færdige, dækkes de til i staniol og kommes i ovnen på en bageplade i ca. 25 min. ved 200℃.
Mens de bages i ovnen, forberedes olieblandingen. Hak hvidløg og frisk persille fint, og bland med ekstra jomfruolivenolie, salt og chiliflager.
Efter 30 min. pakkes spydende ud af staniolen, og smøres let med den forberedte olieblanding, inden de kommer de sidste 10-15 min. i ovnen.
Efter de sidste 10 min. tages de ud af ovnen - hvis du ønsker lidt ekstra sprødhed, kan du med fordel skrue op på 220℃ de sidste 10 min., eller give dem 5 min. mere på 200℃.
Nyd dem varme, og evt. med min thousand island dressing (på skyr) dertil.
ps.De kan også varmes dagene efter i en airfryer på 180 grader i 15 min. eller 15 min i ovnen på 180 grader.














